Cosmos Co - Ren Æterisk Lavendelolie (10 ml)

produktkode: 143

Tilgængelighed:Ikke på lager

Denne rene Lavendelolie fra Marokko er af høj kvalitet og har mange plejende egenskaber, men er især god til at desinficere, og berolige huden ved rødme eller irritation samt til at forebygge fedtet hud. Derudover fungerer den også som en lækker tilføjelse til massageolien for at berolige ømme muskler.

Duften af lavendelolie er blevet brugt til at afdæmpe og modvirke angst, nervøsitet, stress og søvnproblemer igennem tiden. Lavendelolien bliver også brugt som et mere skånsomt middel mod lus, som har en tendens til at udvikle resistens mod de skrappe produkter man køber på apoteket.

Lavendelolien er talgregulerende hvilket betyder at den er enormt effektiv mod fedtet hud som jo skyldes overproduktion af talg i huden.

Denne rene olie er fremstillet af lavendelplanter som ikke er tilsat sprøjtemidler eller andre kemikalier. Derudover indeholder den ingen tilsætningstoffer eller konserveringsmidler. Oliens duft er den karakterisktiske søde lidt skrappe duft som lavendelblomsten har, men den bliver dog lidt mildere når den fortyndes.

Vær opmærksom på at dette er en ren æterisk og essentiel olie, hvilket betyder at du ALDRIG må påføre den direkte på huden, da det kan fremkalde allergiske reaktioner eller eksem. Du bør derfor altid fortynde den rene olie op med enten vand, en anden basisk olie eller fx en creme.

Olien bør ikke udsættes for direkte sollys eller frost og har bedst af at stå i et tørt og tempereret område. Olien bør ikke indtages.

Indeholder 10 ml.

Produceret i Marokko.

Sådan anvender du Lavendel olien

Lavendelolien kan anvendes på mange forskellige måder, men her giver vi dig nogle af de mest normale måder at bruge den på:

  • Ansigtsdamp - Bland et par dråber af den rene lavendelolie op i en lille skål med kogende vand. Før ansigtet hen over dampen fra det kogende vand, eventuelt med et håndklæde over for at holde på dampen. Den varme damp vil åbne op for dine porer, mens at lavendelolien vil rense og samtidig behandle hoste eller infektioner i luftvejene.

 

  • Ansigtsmaske - For at lave en dybderensende ansigtsmaske kan du blande 5 dråber af den rene lavendelolie op med en teskefuld honning og en teskefuld grønt ler, og påføre det i ansigtet (undgå øjne og mund). Lad det sidde i 15-20 minutter og skyl derefter grundigt af med lunkent vand.

 

  • Massageolie - Bland et par dråber af den rene lavendelolie i din massageolie for at give de ømme muskler en lækker behandling der både varmer i dybden og beroliger. Du kan også smøre den på fx myggestik eller insektbid for at lindre kløen.

 

  • Blandet op med andre olier - Du kan med fordel booste dine andre olier, fx en argan olie, for at tilføje den flere plejende egenskaber eller blot for at give dine andre olier eller cremer en bedre og mere lækker duft. Så bland gerne et par dråber af den rene lavendelolie i dine andre basiske olier eller cremer.