Blackhead Vacuum

Hvad er hudorme? Lær at behandle dem

Super irriterende, det er hvad hudorme er. Men ved du egentligt hvad de er lavet af? Her på siden kan du læse om hvorfor hudorme opstår, hvordan du undgår dem og sjove tips til at fjerne dem, f.eks ved at suge dem ud... Vis hele beskrivelse

Blackhead Vacuum - Sug hudorme ud af porerne
349,00 kr 249,00 kr
Elektrisk Ansigtsbørste - med 4 børstehoveder
349,00 kr 249,00 kr
Ansigtsbørste i Bambus - Skånsom med Bløde Hår
149,00 kr 79,00 kr
Elektrisk silikone ansigtsbørste - face brush
249,00 kr 99,00 kr
Tilbehør til Blackhead Vacuum
35,00 kr

Hudorme er de små sorte prikker du sikkert har opdaget på din næse eller omkring hagen der gør at huden kan se uren elle beskidt ud også selvom du lige har været i bad. (Og bare rolig det er altså ikke små orme du kan klemme ud selvom navnet antyder det).


Det er en kamp at slippe af med dem uden den rigtige viden og du har måske prøvet at presse dem ud med neglene eller en pincet (Det er altså ikke små orme du kan klemme ud selvom navnet antyder det), hvilket sandsynligvis blot har gjort det hele meget værre og synligere.


Den nemmeste måde at fjerne de små hudorme på er ved hjælp af en den simple vacuum effekt, der egentligt bare suger hudormene ud af porerne i huden og det findes der et simpelt og effektivt produkt til, som du her på bloggen kan læse mere om.

Hvad er hudorme og hvorfor får man hudorme?

Man fristes til at tro at hudorme betyder at huden er beskidt og fuld af snavs. Det ville også være meget nemmere for så kunne vi fjerne de stride banditter bare ved at gå i bad. Desværre kan du bade og vaske huden så meget du vil, men det vil dine hudorme være fuldstændigt ligeglade med.

Hudorme vs. bumser

hudorme vs bumser

Vent, hvad. Er hudorme og bumser ikke det samme? Nej. En bums er en betændelsestilstand i huden der opstår når kroppen producerer for meget af hormonet Androgen. Androgen hormonet er en irritation for talgkirtlerne og derfor opstår der betændelse. Grunden til at bumser ofte opstår i puberteten, er at kroppens Androgen produktion går helt amok i denne periode.


En hudorm er derimod simpelthen når talgkirtlerne / porerne i huden bliver proppet med døde hudceller. Porerne i huden er der hvor talg kan komme ud. Talg er det du måske kender som hudfedt og det er det der smører huden så den ikke tørrer ud. Hvis du har meget fedtet hud så er det altså fordi din hud producerer for meget talg. Men disse porer kan ofte blive fyldt med døde hudceller og dermed kan talget ikke komme ud. I stedet bliver det fanget som små buler i huden og det er dem vi kalder for hudorme. Derfor har du også større chancer for at danne hudorme hvis du har meget fedtet hud.

Hvad er den sorte farve i hudorme?

Faktisk er det ikke alle hudorme der er sorte, der findes nemlig 2 typer hudorme:

  • De sorte hudorme - Sorte hudorme er ikke sorte fordi de er snavsede. Det er simpelthen bare fordi at det talg der sidder i porerne kommer i kontakt med ilt og dermed får det den sorte farve. De sorte hudorme bliver også kaldt åbne komedoner. Det er porerne de sidder i er åbne hvilket betyder at der kan slippe talg ud og dermed danne grobund for bumser.

 

  • Hvide hudorme - er derimod når porerne i huden er lukkede (på grund af døde hudceller der ophober sig) så talget ikke kan slippe ud og du kan se dem som små klare prikker på huden.

 

Men kan jeg så ikke bare helt skaffe mig af med det der talg?


Det kan hurtigt komme til at lyde som om at talg eller hudfedt er roden til problemet. Og det er det i sig selv også. Men faktisk så er talg enormt vigtigt for kroppen, da det både er med til at hydrere og gøre huden mere smidig. Men det er også enormt vigtigt for fx leveren. Mange af de produkter lægen ordinerer til mennesker der døjer med slem akne, fungerer ved helt at bremse produktionen af talg i kroppen. Men det er med stor risiko for at få f.eks leverskader.

 

Hvad skal jeg så gøre for at undgå hudorme?

Det handler om at finde en hårfin balance, hvor du vasker huden ( der hvor du har flest hudorme - som regel i ansigtet) tilpas meget til at du ikke udtørrer huden for talg. Men samtidig ikke når at blive fedtet. Det er også enormt vigtigt at du husker at eksfolierer huden med en god bodyscrub eller skrubbehandske. Så når du hele tiden at fjerne de døde hudceller inden de ligger sig og tilstopper porerne.

Porerne kan også blive tilstoppet af makeup og creme. Så husk altid at fjerne din makeup inden du går i seng. Drop også overforbruget af fugtighedscremer hvis du gerne vil undgå hudorme og bumser.

  • Vask ansigtet med en mild ansigtsrens 1 gang hver dag.
  • Eksfolier ansigtet 1-2 gange om ugen for at fjerne de døde hudceller.
  • Fjern altid din makeup inden du går i seng.
  • Undgå overforbrug af fugtighedscreme.
  • Prøv en hudorme fjerner eller en Blackhead Vacuum hvis du vil fjerne en hudorm med det samme.

Næste gang du kigger dig i spejlet og bliver frustreret over de små sorte prikker på næsen, så husk på hvad hudorme egentligt er.å kan du begynde at behandle derfra. I stedet for bare at pille og kradse i dem som de fleste gør, fordi de ikke ved bedre.

 

Hvad er hudorme sugeren Blackhead Vacuum?

blackhead vacuum suger hudormene ud af porerne

Hudorme er modpolen til glat og smuk hud. Derfor vil de fleste af os gerne bare opdage en mirakel metode der bare kan få dem til at forsvinde. Helst uden at skulle igennem utallige skønhedsbehandlinger der hiver og prikker i huden. Blackhead Vacuum maskinen er ikke noget mirakel. Det er blot en simpel og enorm effektiv løsning til hudorme problemet, som du nemt kan bruge derhjemme. Enten i din normale skønhedsrutine eller inden du går i seng om aftenen.

 

Hvordan fungerer en Blackhead vacuum?

blackhead vacuum før og efter

Blackhead vacuum er et elektrisk apparat, der ved hjælp af Vacuum effekt suger hudormene ud af de åbne porer i huden. De kommer ind gennem et sugehoved med et lille filter der opsamler alle de døde hudceller og det overskydende talg der har siddet fast i porerne. Filteret kan nemt tages ud og blive renset.

På selve håndtaget sidder der en tænd/sluk knap. Her kan du også indstille hvor høj sugestyrken skal være (du kan vælge mellem 3 styrker).

Hudorme sugeren bruger genopladelige batterier der følger med og produktet kommer også med en USB oplader. Vægstik følger dog ikke med, men du kan fx sætte det i din computer eller dit mobil oplader stik.

Blackhead Vacuum sugehovederne

blackhead vacuum alle hovederblackhead vacuum hovederblackhead vacuum med hoved

En hudorme suger kommer med 4 forskellige suge hoveder. Du kan nemt tage dem af og skifte imellem dem alt efter hvilken der passer til din hud og det problem du prøver at behandle. Her kan du få et overblik over hvad de forskellige hoveder kan bruges til:

  • Mikrokrystallinsk hoved - Dette hoved har en tyk kant der består af ca. 1000 bitte små naturlige mikrokrystaller. De eksfolierer huden samtidig med at den suger de døde hudceller og talg ud af porerne. Dette kan være en smule hårdt mod huden. Derfor anbefaler vi at du har din Blackhead Vacuum på den laveste styrke når du bruger dette hoved.

 

  • Lille rundt hoved - Dette hoved er perfekt når du vil fokusere på et lille og smalt område. Det kan f.eks være på næsen, eller hvis du vil behandle et mere følsomt område. Det lille runde sugehoved har en svagere suge evne og er derfor ikke lige så agressiv mod huden.

 

  • Stort rundt hoved - Det store sugehoved er ideelt til når du skal suge urenheder ud af store og åbne porer i huden. Eller hvis du ønsker at behandle større flader som f.eks hagen eller på ryggen. Sugeevnen er en del stærkere og derfor bør du ikke suge hen over det samme område mere end 2-3 gange. Det store sugehoved sætter også gang i blodcirkulationen og lymfesystemet. Undgå at bruge det store hoved på den følsomme hud under øjnene.

 

  • Ovalt hoved - Er ideelt til hverdagsbrug i din daglige rutine. Den kan nemlig komme til de fleste steder også hvor det er lidt smallere eller f.eks ved mundvigen.

Sådan bruger du din hudormesuger:

1 - Start med at rense dit ansigt eventuelt med en god ansigtsrens eller lunkent vand.

2 - Lav et dampbad for at åbne porerne i huden.

3 - Det kan du gøre ved at koge noget vand. Læg det i en skål og sæt ansigtet hen over skålen så dampen fra det kogende vand rammer ansigtet. Vær tæt nok på til at du kan mærke fugtigheden, men ikke så tæt på at det brænder eller er ubehageligt.

4 - Læg gerne et håndklæde hen over hovedet så dampen ikke slipper ud.

5 - Når du er færdig med dampbadet vil dine porer være mere åbne. Så kan du begynde at suge hudormene ud med din Blackhead vacuum.

6 - Tænd for apparatet på den store runde knap på håndtaget. Vælg nu den ønskede styrke ved at trykke henholdsvis 1, 2 eller 3 gange.

7 - Pres med fingrene let, der på huden hvor du ønsker at behandle, for at strække det ud ( uden at det er ubehageligt). Begynd imens at sætte sugehovedet hen til huden.

8 - Sug på huden mens du trækker apparatet i små strøg hen over huden.

9 - Undgå at suge hen over det samme område mere end 2-3 gange.

10 - Når du er færdig med at bruge din Blackhead Vacuum, kan du tage sugehovedet af. Rens både hovedet og filteret med rent vand.

11 - Afslut gerne behandlingen ved at påføre en mild ( ikke fed) creme eller serum på huden, for at pleje i dybden.

Hvorfor bliver jeg rød og øm af min Blackhead Vacuum behandling?

Når du bruger din hudorme suger, så bliver huden udsat for et tryk i det der bliver dannet et vacuum mellem sugehovedet og din hud. Når det sker bliver der sat gang i blodcirkulationen, hvilket betyder at blodcellerne i kroppen transporterer ilt rundt i blodårerne. Du kan tydeligt se ved at huden bliver mere rødlig.

Det modsatte sker fx når du fryser. Det skyldes at blodet har sværere ved at cirkulere ud til ekstremiteterne i kroppen (f.eks fødder og fingre). Dermed når der ikke lige så meget ilt ud til disse steder. Det afspejles i den blålige farve som læberne ofte får i vinterkulden.

De tyndeste steder på kroppen er der hvor det er mest synligt. Derfor er det også helt normalt at du bliver lidt rød omkring næsen når du bruger din Blackhead vacuum. Så længe du sørger for ikke at suge hen over det samme område mere end 2-3 gange i den samme behandlingsperiode, så skal du ikke være bekymret.

Det er meget normalt at du kan mærke at det river lidt i huden når du bruger din Blackhead vacuum. Vacuum effekten hiver jo lidt for at kunne suge urenhederne ud af porerne. Men det bør ikke være smertefuld. Så hvis det føles for ubehageligt bør du altid stoppe behandlingen og overveje følgende ting:

  • Har du husket at dampe ansigtet inden du gik i gang med behandlingen?
  • Suger du på det samme område mere end 3 gange?
  • Prøve at sætte sugestyrken ned? Måske er din hud mere følsom.
  • Bruger du det rigtige hoved til det problem du ønsker at behandle?

Find roden til problemet

Nu er du forhåbentligt blevet klogere på hvad hudorme er og hvordan du behandler dem. Men husk at selvom en Blackhead vacuum effektivt løser dit problem her og nu, så fjerner det ikke roden til problemet. Som ofte enten er overproduktion af talg eller ophobede døde hudceller. Så husk altid at vaske dit ansigt og eksfoliere / skrubbe huden 1-2 gange om ugen. Ellers vil hudormene bare dukke op igen et stykke tid efter. Blackhead Vacuum er et ideelt produkt til når du ønsker øjeblikketligt at fjerne dine hudorme. Hvis du f.eks skal være sommerklar, på date eller til en fest. Men behandlingen mod hudorme er en længerevarende og vedvarende process der ligger i din skønhedsrutine.