Bekæmp tørt hår, udsat hud, akne og maveproblemer!
Aloe Vera er efterhånden blevet et populært navn i de vestlige kredse og træder du ind i en hvilken som helst skønhedsbutik eller supermarked, vil det være nærmest umuligt at undgå et produkt der indeholder Aloe Vera ekstrakt. Det findes i madvarer, drikkevarer, bodylotions, kosmetik produkter, kosttilskud, shampooer, listen er uendelig og som forbruger kan man undre sig over hvad det egentligt er der er så specielt ved denne plante og om det overhovedet er værd at investere i. Vi har derfor lavet denne lille guide, for at give dig et overblik over Aloe Vera plantens mange egenskaber så du selv kan tage stilling til om det er noget for dig!
Hvad er Aloe Vera?
Aloe Vera planten er en sukkulent (som på latin betyder saftig plante), som vokser i de tropiske og subtropiske zoner, som sydeuropa, Marokko, Indien og de Kanariske øer, hvor de bliver kultiveret både til landbrugsformål men også til medicinal forbrug. Ud af de 400 forskellige Aloe vera arter som findes i verden, er det læge-aloe veraen ved navn Aloe Barbadensis Miller som vi især er blevet glade for i vesten da de også er en ad de mest kraftfulde.
Det er kødet inde i de tykke og saftige blade som bruges til at blande i mange af de kosmetiske produkter vi bruger i hverdagen. Kødet er altså den “gel” som anvendes i produkterne eller alene. Udover det saftige kød i bladene indeholder Aloe Vera planten også et andet stof ved navn “Aloin”, som man finder i de yderste grønne lag af bladene. Dette stof har en irriterende virkning på huden og bruges derfor ikke i hudplejeprodukterne.
Planten har været brugt i den tidlige indiske historie, som Ayurveda medicin, under navnet kathalai. Nogle af de tidligste registreringer af brug af Aloe Vera planten dateres tilbage til det første århundrede i skrifter omkring naturhistorien og medicinale materialer. Derudover har planten været brugt i det gamle Egypten for over 6.000 år siden som en æresfuld offergave til de døde, under navnet “udødelighedsplanten”.
Det er altså ikke noget nyt at vi er begyndt at anvende Aloe Vera til at behandle os med, tværtimod har det været brugt så længe vi kan se tilbage og hvis traditionen har holdt så længe, så må det være fordi der er noget om snakken. Selvom planten har været hos os i tusinde år, så er vi langt fra tæt på at vide alt om dens egenskaber. Forskerne er kun lige begyndt med at undersøge mulighederne for at anvende planten og opdagelser omkring bekæmpelse af brystkræft og modvirkning af diabetes er kun toppen af isbjerget inden for forskningen.
Aloe Vera plantens egenskaber
Aloe Vera planten er et helt naturligt produkt og er mest kendt som behandling af solskoldninger, eftersom det virker kølende og smertelindrende uden på huden samtidig med at det fremskynder den naturlige healende process inde i kroppen. Aloe Vera blev allerede godkendt som middel mod første og andengrads forbrændinger i 1959. Det høje indhold af antioxidanter i kødet, forhindrer samtidig nogle bakterier i at vokse og dermed skabe infektioner.
Kødet eller gelen som man finder i bladene, er plantens måde at opbevare vand på, hvilket gør det ideelt til at anvende i cremer og fugtigvende lotions og derudover føles det super behageligt! Gelen reducerer rødme eller irritation på huden, samt stimulerer og øger hudens produktion af proteinet kollagen, som er med til at opstramme og forbedre hudens elasticitet. Jo flere kollagen proteiner, jo strammere hud og jo færre rynker.
Aloe Veraen findes også som kosttilskud, da det med 75 forskellige næringsstoffer og over 20 forskellige mineraler (blandt andet jern, zink og calcium) styrker immunforsvaret sådan at kroppen bliver bedre til at bekæmpe sygdomme og forskellige skader på huden som insektbid, skoldninger eller andre hudproblemer. Det er derfor et ideelt supplement i hverdagen til de daglige vitamin piller eller andet kosttilskud.
- Anti inflammatoriske egenskaber
- Højt indhold af vitaminer, mineraler, antioxidanter og amino syrer.
- Sænker hudens aldring
- Øger kollagen produktionen i huden og minimerer rynker
- Styrker immunforsvaret
- Hjælper kroppen med at optage vitaminer som A, B1, B2, B6, B12 og C.
- Indeholder 200 aktive enzymer og 20 forskellige mineraler.
Aloe Veraen kaldes ikke for mirakelprodukt uden grund. Denne fantastiske plante har så mange egenskaber at det er svært at remse dem alle op. Herunder har vi lavet en liste med forskellige anvendelsesmuligheder, men lige meget hvad så går du aldrig helt galt i byen ved enten, at påføre gelen på huden eller indtage det som drikkejuice. Din krop vil helt sikkert takke dig for det.
Hvordan kan jeg anvende Aloe Vera?
-
Til hudpleje
Aloe Vera gel er hudens bedste ven. Kødet fra planten har alle de egenskaber som er essentielle for at give din hud den nødvendige pleje. Aloe Vera kødet passer på din hud både indefra og udefra, og der er to måder at bruge planten på til hudpleje:
- AloeVera gel er den mest anvendte måde at bruge Aloe Vera planten på. Du kan smøre gelen på huden ved små forbrændinger, solskoldninger, insektbid, eller andre irritationer. Gelen udglatter arvæv efter sår og er også god at smøre på øjet ved øjenbetændelse. Du kan også anvende gelen ved andre problemer som fodsvamp, eksem eller psoriasis. Vi anbefaler at bruge en økologisk gel som denne 100% rene Aloe Vera Gel, der er produceret uden brug af sprøjtemidler og kunstgødning.
- Aloe Vera juicen udvindes af den gele som plantens blade indeholder. Husk at når du drikker Aloe Vera, er det bedst at finde en juice som er dyrket uden brug af sprøjtemidler og kunstgødning. Du kan også finde Aloe Veraen som et blandingsprodukt i mange andre produkter som for eksempel aftersun, cremer, aftershave og deodoranter.
-
Til hårpleje
Aloe Vera planten har et stort indhold af vitaminer, mineraler og næringsstoffer som er gavnlige for håret og hovedbunden og derudover hjælper det med at opretholde hårets naturlig Ph niveau. Du kan bruge Aloe Vera gelen som en balsam til håret ved at massere gelen ind i hårspidserne eller hovedbunden, lade det sidde i ca. 10 min og skylle efter med vand. Du kan også blande aloe vera gelen sammen med andre lækre olier for at give et ordentligt boost til håret. Plantens fugtgivende egenskaber er med til at fjerne tørke, krus og skæl i håret.
-
Mod hudproblemer og akne
Aloe Vera gelen indeholder hormonerne Auxin og gibberilliner, hvilke fremmer sårheling of har anti inflammatoriske egenskaber som er med til at mindske eventuel betændelse i huden ved akne. For at modvirke akne og hudproblemer kan du bruge aloe vera drikkejuicen som en del af din hverdagsrutine, både som rene shots eller blandet i en smoothie eller frugtjuice. Du kan også bruge Aloe Vera gelen som ansigtsmaske både morgen og aften, for at hjælpe huden med at skabe balance.
-
Mod blister i munden
Aloe Vera gel, kan med fordel påføres hvis der opstår blister i munden. Dens anti inflammatoriske og kølende egenskaber beroliger huden og reducerer den smerte der er forbundet med blister. Samtidig fremskynder gelen hudens naturlige helbredende process og dermed reducerer sårets størrelse på få dage.
-
Mod fordøjelses problemer og mavesyre
Aloe Veraens basiske sammensætning har en modvirkende effekt i maver der døjer med for meget mavesyre og fordøjelsesproblemer som forstoppelse. Aloe Vera drikkejuice er en naturlig og sund måde at slippe af med mavesyre på længere sigt, da den beroliger og lindrer maven samt forebygger produktionen af for meget syre i maven.
Forstoppelse opstår når tarmen ikke kan nedbryde det mad vi indtager. Aloe Vera juicen hjælper tarmene ved at at give mælkesyrebakterierne det de har brug for, for at kunne fungere og nedbryde maven. Aloe Vera drikkejuicen er derfor ideel til når du har en oppustet eller forstoppet mave og fungerer som afføringsmiddel. Generelt er Aloe Vera juicen god til at rense tarmsystemet igennem og hjælpe mod sygdomme i tarmen, urinvejsinfektion og diarré.
-
Som mundskyld
Undersøgelser har vist os at Aloe Vera juice er et udemærket middel mod sygdomme i gummerne og tandforfald. Aloe veraen går ind på samme måde som klorhexidin og dræber nogle af de plak producerende bakterier i munden, hvilket er en af de største grunde til tandproblemer. Du kan derfor med fordel anvende Aloe Vera juicen som mundskyld dagligt, ved at skylle munden med ca 15 ml aloe vera juice og derefter spytte juicen ud.
Dyrk din egen Aloe Vera!
Aloe Vera planten kan nemt dyrkes indendørs da den kræver varme og normalt dyrkes i ørkenområder. Planten kan opbevare store mængder vand i langt tid og skal derfor ikke vandes særligt ofte. Så hvis du er en der ofte glemmer at vande dine planter, eller blot ikke har særligt meget til til at pleje dem, så er Aloe Veraen den perfekte plante til dig.
Start med at plante en lille forplantning af Aloe Vera i en potteplante med masser af jord og giv den en lille sjat vand en gang om ugen. Aloe Vera planterne kan blive op til 100 cm høj og har bedst af at stå i et solrigt vindue. Planten får nogle smukke blomster i form af stænger der skyder op inde fra midten af bladene. Når planten har vokset sig stor kan du flække de yderste blade af og bruge det inderste kød til at smøre på huden og i ansigtet. For at holde på Aloe Vera gelens egenskaber kan det være en god idé enten at opbevare det i en tæt glaskrukke eller fryse det ned til senere brug.
Forholdsregler
- Man bør ikke indtage Aloe Vera, under graviditet.
- Personer med diabetes bør altid konsultere med lægen inden indtagelse af Aloe Vera.
- Konsulter altid med din læge hvis du overvejer at indtage aloe vera samtidig med at du indtager ordineret medicin.